Det har nu aldrig været min mening at starte denne debat.Det er heller ikke normalt at vi skriver om alle de varer vi af forskellige årsager ikke fører. Men i dette tilfælde blev vi nød til det eftersom vi havde annonceret at vi havde Dr. Atkins produkter.
Vi blev meget begejstret da vi blev præsenteret for et udvalg af Dr. Atkins varer, eftersom de var meget efterspurte. Vi spurgte selvfølgelig hvad de var sødet med og fik her at vide at de ikke indeholdt kunstigt sødestoffer.
Vi bestilte hele sortimentet til levering dagen efter.
Esbjerg Ugeavis var så søde at skrive 1/2 side om vores nye produkter.
På nettet blev der også henvist til NetSpiren og de nye produkter.
Da vi modtog varerne, blev de ligesom alle vores andre produkter i både BønneSpiren og i NetSpiren, checket en ekstra gang af vores egen lille "vareudvalg", for kunstige tilsætningsstoffer såsom kunstige/syntetiske sødestoffer, konserveringer, farvestoffer, smagsforstærkere og udvalgte parabener, før de kommer på vores hylder og det var her vi stoppede op ved sukkerstoffet Sucralose, som ingen af os kendte.
Vi blev meget i tvivl om hvorvidt det var et naturligt eller et syntetisk/kunstigt sødestof, så for en sikkerhedsskyld valgte vi at fjerne det fra BønneSpiren og NetSpiren indtil videre.
Vi også gerne vide om dette sødestof måtte komme i økologiske fødevarer og i baby mad. Når vi valgte at fjerne produkterne krævede det selvfølgelig en forklaring for alle de der forgæves havde klikket sig ind på NetSpiren og alle de der kom ned i BønneSpiren efter Dr. Atkins produkterne.
Mange måtte gå forgæves, også folk der gerne ville ha' disse produkter uanset om de indeholdt et kunstigt sødestof og nogle blev da også irriteret over at vi havde fjernet dem.
Vi fører ikke kunstige eller syntetisk fremstillede sødestoffer.
Mange af vores kunder handler ind i blind tillid til at vi ikke forhandler de før omtalte tilsætningsstoffer.
Det er vores ansvar at leve op til at være en rendyrket helsekostbutik hvor kunderne forsat kan handle ind uden at skulle sætte sig ind i den jungle af tilsætningsstoffer og E- numre som selv for os kan være svære at gennemskue.
Fødevarestyrelsen's konklusion på Sucralose.
Når vi bliver præsenteret for nye produkter eller stoffer som vi ikke kender, må vi nogen gange søge oplysninger fra uvildige fagfolk eller instanser.
I dette tilfælde har vi kontaktet fødevarestyrelsen
Her er svaret fra fødevarestyrelsen som vi fik lov at gengive her.
I lovgivningen skelnes der ikke mellem kunstige og naturlige sødestoffer. Sucralose, E 955, blev i 2000 vurderet af SCF (Scientific Committee on Food), og deres vurdering er vedhæftet. Det kan dog oplyses at sucralose er syntetisk fremstillet. Stoffet er først tilladt anvendt i Danmark fra den 29. januar 2005.
Med hensyn til anvendelse af sucralose i økologiske produkter, så er det ikke tilladt.
Med venlig hilsen
Birte Jensen Kemiingeniør
Fødevarestyrelsen
Kontor for økologi, markedsføring og fødevareteknologi (FA4)
Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg
Vi har kikket lidt rundt på nettet og fundet disse artikler om sucralose
Her er en side der beskriver bindingerne.
http://www.biosite.dk/leksikon/sucralose.htm
Sucralose er et chlor derivat af sucrose , forbindelsen har en ca. 600 gange mere sød smag end sucrose og finder anv. som sødemiddel.
Bekymring om tilladelse til sukkerstof
Sukkerstoffet sucralose bliver måske tilladt i EU, men Migræneforbundet advarer. Forskning tyder nemlig på, at stoffet kan give migræneanfald.
EU pønser på at tillade tilsætningsstoffet sucralose. Det er et sukkerstof lavet af rørsukker, som søder 600 gange mere end almindeligt sukker. Stoffet bruges traditionelt i slik og tilbehør som sauce og sennep.
Hos Migræneforbundet er man imidlertid bekymret over EU's planer, fordi forskning tyder på, at stoffet kan udløse migræneanfald. Derfor beder de fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) om at sikre, at stoffet ikke tillades, eller at der som minimum deklareres tydeligt på produkter, som indeholder sucralose.
Forbundet vurderer, at 5 % af den voksne befolkning kan få migræneanfald som følge af noget, de spiser.
Kilde: Politiken, RB (11.8.03.), 1. sektion, s. 12.
|