Anbefalet dosis: Anvendes sparsomt.
I en opskrift på mandelkage eller marcipan skal der bruges 1-2 udblødte eller knuste bitre mandler
Hvor giftige er abrikoskerner?
Mange plantedele som f.eks. maniok, bittermandel og kerner fra f.eks. æbler, pærer og kirsebær indeholder glykosider. Det er stoffer, som ved kemisk spaltning danner giftstoffet cyanbrinte, blåsyre. I bittermandel hedder glykosidet amygdalin, og det er dette stof, som giver de bitre mandler den karakteristiske smag, der kan udnyttes i f.eks. bagværk. Bittermandlerne skal ikke benyttes i større mængder.
Blåsyren, der dannes ud fra amygdalin, blokerer for kroppens udnyttelse af ilt. Ved mindre doser kan man få hovedpine og kvalme. Der skal dog større mængder bittermandel til end to bittermandler i en kage for at give denne reaktion. Normalt kan man gå ud fra, at dødelig mængde for børn er 8-10 bittermandler, mens grænsen ligger ved ca. 60 bittermandler for voksne. Stoffet amygdalin findes i mindre mængder også i kernerne fra kirsebær, blommer, abrikoser, ferskner, æbler og pærer. Her har myndighederne ikke frarådet at undgå at spise kernerne i den frugt, man daglig spiser. F.eks. har en lille mængde knuste kerner i kirsebærsyltetøj ikke den store betydning, og hvis kernerne koges med, nedbrydes amygdalin. Blåsyren er flygtig, så den damper simpelthen væk under kogningen. Samtidig ødelægges de enzymer, der spalter amygdalin, så der ikke dannes mere blåsyre.