De gamle romere brugte anisfrøene (nøddeagtige delfrugter) som et sundt krydderi, f.eks. i de kager gæsterne fik som natmad efter et stort kalas.
Anis er en enårig urt, som let kendes på, at stænglen bærer tre slags blade. De nederste er hele og uregelmæssigt savtakkede; de følgende er enkelt snitdelte, og de ovre er to til tre gange snitdelte med linieformede afsnit.
Plinius hævdede ved vor tidsregnings begyndelse, at den ikke blot gav bedre ånde, men fik ansigtet til at se yngre ud. Ophængt over sengen ville planten fordrive onde drømme.