
Salt til meget mere end madlavning
Himalaya Krystal Salt er dannet for ca. 250 millioner år siden, i det hav, hvorfra liv opstod. På grund af den geologiske aktivitet er havområder indtørrede, så saltet har lejret sig i horste, som er løftet til vejrs ved dannelsen af bjergkæderne. Salt fra Himalaya indeholder 84 mineraler, som alle indgår i den menneskelige organisme, og det specielle ved Himalaya salt er, at mineralerne er forbundet til saltkrystallerne. I andre salttyper med mineraler optræder saltkrystaller og mineraler adskilt fra hinanden. Når mineralerne i Himalaya salt kan forbinde sig med saltkrystallerne, er det, fordi mineralerne findes på en kolloid form, en form som også gør det muligt at optage mineralerne i den menneskelige krop.
Lidt om salt
Salt er ikke bare salt. Det salt, vi køber som kogesalt, er ren natriumklorid. Saltet er blevet raffineret og dermed renset for mineraler og sporstoffer. Den rene natriumklorid er velegnet til industriprocesser og konservering. I industriprocesser opfatter man mineralerne og sporstofferne som forurening. Kogesalt beregnet til menneskeføde, er tilsat jod og i nogle tilfælde også fluor. Jod tilsættes for at forebygge Jod mangel, som kan resultere i struma, og fluor tilsættes for styrke tænderne. For at undgå at saltet klumper sammen, tilsættes et anti-klumpmiddel, som indeholder enten magnesium eller aluminium. Salt i naturen er altid opstået ved indtørring af havvand. Salt på denne form vil altid indeholde et kompleks af mineraler og sporstoffer som en naturlig del. Salt fra naturen er altså ikke kun natriumklorid, men også alle mineralerne og sporelementerne. Havsalt, stensalt og Himalaya Krystal Salt er alle naturlige former for salt.
Anvendelse
Himalaya Krystal Salt kan anvendes i stedet for kogesalt til madlavning, men også direkte som et mineraltilskud. Derudover kan Himalaya Krystal Salt anvendes til udrensningskurer, bade, hudolie, indåndingsterapi og meget mere.