
Det er en lidt flippet te, som blev meget brugt i 70´serne. Den er alt for effektiv til at lade den gå i glemmebogen, så jeg håber alle de nye luksus helseflipperer vil tage godt i mod den. Flere kunder har fortalt mig historier om hvordan den skal tilberedes, med tålmodighed, kærlighed og opmærksomhed
Sådan laver du din Fo-Ti-Tieng te, som gerne i forbindelse med et måltid
½ til 1 teskefuld Fo-Ti-Tieng blandes i kogende vand og trækker i ca. 10 minutter. Den kan også drikkes kold. Rør godt rundt i blandingen, da den ellers deler sig
Fo-Ti-Tieng har en meget speciel smag, måske lidt bitter, så bland den med lidt ahornssirup, rørsukker eller kakao. Jeg kommer altid varm (soya ) mælk i da de giver den en mere afrundet smag
Det er en opkvikkende te som samtidig er god for fordøjelsen, på grund af de bitre urter Ingredienser i Fo-Ti-Tieng: Kolanød, asiatisk vandnavleurt og mjødurtblomst. Hvilket gør Fo-Ti-Tieng meget rig på jern