
Guarmin virker kolesterolsænkende og anvendes som supplement til diæt ved forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Guarmin virker også blodsukkersænkende som supplement til diæt og motion ved tilstande med forhøjet indhold af sukker i blodet.
Guarmin findes som granulat og i kapsler.
Om kolesterol
Kolesterol er et fedtstof. Vi har alle brug for kolesterol i blodet, men kun i en lille mængde. Det dannes i leveren og indgår i kroppens celler, hormoner, D-vitamin og galdesyrer. Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet.
Man anbefaler et total-kolesteroltal på mindre end 5. Også HDL, LDL og triglycerid samt forholdet imellem disse har betydning.
Altafgørende er det at skære ned på fedtet i kosten samt anvende de "gode" fedtstoffer, umættet fedt i olier - raps- og olivenolie - samt i fede fisk - makrel, sild, laks og sardin. Og i øvrigt undlade rygning samt sørge for at få motioneret.
Har man gjort en god indsats og alligevel mangler "det sidste stykke", kan Guarmin® være "den hjælpende hånd", der skal til.
Om blodsukker
Guarmin® virker antidiabetisk. Både det postprandiale og fasteblodsukkeret sænkes signifikant, førstnævnte gennemsnitlig med 10%.
Det er dog vigtigt, at diabetikere rådfører sig med deres læge, inden behandlingen påbegyndes.
Kapsler:
1 kapsel indeholder:
Guar galactomannan 370 mg
Kolesterolsænkende:
Voksne: 10 kapsler 3 gange dagligt.
Blodsukkersænkende (voksne og børn over 15 år): Op til 10 kapsler 3 gange dagligt.
Indtages umiddelbart før måltidet med samtidig indtagelse af rigelig væskemængde, mindst 300 ml.
Doseringen kan eventuelt delvist erstattes med granulat.
Hjælpestoffer:
Ethylcellulose
Natriumhydrogencarbonat
Gelatine (BSE/TSE-frit)