
Dosering og indgivelsesmåde af Kan Jang
Voksne: 4 tabletter 3 gange daglig.
I lighed med andre præparater, der indeholder russisk rod, bør Kan-Jang ikke tages i mere end 2-3 måneder.
Børn: Erfaring med behandling af børn er utilstrækkelig. I indlægssedlen er det oplyst, at Kan-Jang ikke bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning.
1 tablet Kan Jang indeholder:
Ekstrakt af russisk rod (Acanthopanax senticosus) 7,2 mg svarende til 120 mg rod.
Ekstrakt af Andrographis paniculata 51 mg, standardiseret til et indhold på 5 mg andrographolider
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for russisk rod eller Andrographis paniculata eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen af Kan Jang
Forsigtighed ved anvendelse til patienter med hypertension.
Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør iagttages.
Tabletterne indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
Tabletterne indeholder methylparahydroxybenzoat, der kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen).
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Effekten af samtidig indtagelse af andre lægemidler inklusive medicin købt i udlandet, naturlægemidler eller føde kendes ikke.
Kan Jang indeholder (kalve) gelantine
Graviditet og amning
Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor Kan-Jang ikke bør anvendes.