
Bogen indeholder også en del opskrifter hvor øllet flyder, fx cremet jordskokkesuppe med weissbier, en del retter med masser af forskellige oste, fx quiche med hellefisk og gedefriskost og så et indbydende afsnit med chokolade i alle afskygninger, prøv for eksempel chili med chokolade.
Tekster og opskrifter fremstår på dansk og engelsk, og indimellem afsnittene udtaler mere eller mindre kendte personer sig om deres forhold til det økologiske køkken og kokkekunsten i almindelighed.
Flot, inspirerende kogebog, hvor fantasien er sluppet løs, uden at det går ud over sagligheden.