Menu

Favoritsalater fra Facebook


Anita
En dejlig GRØN salat som mine børn elsker: Blandet grøn hovedsalat gerne med spinatblade i, broccoli i meget små stykker, ærter, finthakkede grønne asparges og grøn peber. Giver en masse herlige grønne nuancer og smager lækkert! En god frisk dressing til: creme fraiche (9%) med masser af friskkværnet sort peber og lidt reven citronskal fra økologisk citron! Velbekomme:o)

Helle
En salat inspireret af min veninde Lilian ;-) Romainesalat i mindre stykker, grønne halverede druer, store kutterrejer - og soyafløde med friskkværnet sort peber....eller bedre endnu- den der økologiske peberblanding med rosa peberkorn som jeg ikke husker navnet på ;-)

Sidse
Vi spiser meget salat, i alle mulige afskygninger. Pt. er det store hit revet hvidkål, revet gulerod, revet æble, en håndfuld rosiner og evt. ananas i tern og grofthakkede valnødder. Min personlige favorit lige for tiden består af: avocadotern, hytteost, rejer, æblestykker og lidt peberfrugt i små stykker. Evt. også lidt hakket rødløg og et drys peber.

Mette
Fik i dag en lun frokost salat af: rødløg, broccoli, gulerod steges i lidt olivenolie på panden, tilsættes tofu i tern, og krydres med hvidløg, urtesalt og en smule Tamari. Anrettes på et fad med ruccula el. rødbedeblade. Lidt balsamico dryppes på og et drys af sesamfrø el græskarkerner. Dertil en dejlig speltbolle med gedeost:-)))))))))

Mette
Råkostsalat i aften består af: hvidkål, gulerod og broccoli fintsnittet, dertil ananas i tern og en håndfuld jumbo rosiner og dressing af rapsolie, citronsaft, lidt vineddike, 1 spsk honning, og evt lidt sennepskorn.En anden favorit består af: Babysalatblade, grønne asparges, pomelo, høvlet gulerod, tranebær og ristede solsikkekerner. Evt feta i tern og så en god sjat olivenolie henover...........uhmmmmm

Else-Marie
Det bedste vi kan få er såmænd bare, revne gulerødder, fint snittet hvidkål og rosiner til selv at komme på + en oliedressing m/ hvidløg

Karin
En af vores favoritsalater er: babysalat som lægges på et fad, derpå lægges kogte kolde bønner, og forskellige peberfrugter stegt i lidt olie og smagt til med balsamico afkøles og anrettes på det andet, ovenpå kommes:Valnøddekerner ristet på tør pande med groft salt, og når de er færdigristet kommes lidt akaciehonning på røre, røre røre, og så køler de af på bagepapir. Denne salat egner sig til alt kød, både lyst og mørkt:-)

Tina
Orv, så har jeg også en rigtig nem en jeg netop lige har lavet. Frisk baby spinat, halve cherry tomater og halve vindruer, hakkede valnøddekerner samt en lækker grøn pesto til at hælde ud over (helst lidt tynd i konsistensen - enten en man selv laver eller en på glas) Vupti.....super lækkert og meget meget nemt til de travle familier, nu kan ingen sige det er besværligt at lave lidt anderledes salater super sundt ;-)

Kim
Hurtig tomatsalat; Stilktomater i skiver, Mozzarella ost i skiver (skiftevis), pyntes med oliven og vindruer. Tomaterne forberedes ved at blive overhældt en god olivenolie (ikke for meget) og lidt peber. Tomaterne har godt af at trække olie/peber en time inden servering men hele salaten kan laves på 10 min

Mette
Ovnbagte rodfrugter vendes med kogt perlebyg/spelt, heftig hvidløg-senneps-honning dressing hældes over og masser af grønt drys :-)Eller letkogte grønne bønner, perlebyg, citron/ olivendressing og dild......frisk og lækker

Vivi
Græsk yoghurt smages til med citronsaft og sukker, rå rosenkål og et æble snittes meget fint og blandes i, pyntes med ristede solsikkekerner.

Susanne
Riv nogle gulerødder, blandes med frisk spinat, appelsinstykker, tørrede tranebær og smag til med frisk limesaft. God appetit

Birgitte
Appel salat, agurk, bønnespirer, rød peber i en dressing af olivenolie, hvidvinseddike, rapsolie... mums

Sabrina
Min yndlingsingrediens i (på) salater er solsikkekerner let ristet i kokosolie og med en god del tahin og en smule chilikrydderi - smager simpelthen super med lidt knas på salaten. Derudover kan de også bare spises som snacks eller puttes på morgensmoothien (opskrift efter Thorbjörk), hvor de kommer til at smage fuldstændig som guldkorn!: D

Mange tak for alle de lækre salatopskrifter :-)
Venlig hilsenNetspiren
Posted By

Camilla Laursen

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader