Menu

Hjemmesaltet laks med grønkålssalat

Ingredienser:
Ingredienser:
1 lakseside (ca. 700 g)
1 spsk kokossukker
2 spsk citron-timiansalt

Grønkålssalat
300 g grønkål

Dressing med peberrod
4 spsk olivenolie
skal og saft af 1 øko-citron
1 spsk dijionsennep
½ spsk revet peberrod

Drys
1 lille håndfuld ristede pinjekerner
lidt høvlet parmesan

Sådan gør du:
Laks
Bred et stykke husholdningsfilm ud på bordet og læg laksen herpå. Prik nogle huller i laksen med en gaffel. Stød kokossukker til fint pulver i en morter og bland det sammen med saltet i en skål. Fordel blandingen udover laksen og pak den tæt i husholdningsfilmen.Sæt laksen i køleskabet natten over. Tag laksen ud af køleskabet og skrab evt. det salt af, som ikke er blevet opløst. Laksen kan holde sig i 3-4 dage i køleskabet.

Grønkålssalat
Fjern de grove stængler fra grønkålen og snit den.

Dressing med peberrod
Rør ingredienserne til dressingen sammen i en skål.

Skær tynde skiver på langs af laksen og skær derefter skiverne i mindre stykker. Vend dressingen godt med grønkålen og anret kålen på et serveringsfad. Læg laksestykkerne oven på kålen og drys med pinjekerner og høvlet parmesan.

Citron-Timiantalt
6-7 kviste citrontimian(eller almindelig timian)
Skal af 1 øko-citron
2 dl havsalt
Kør hele balladen sammen i mini-hakkeren, til urterne er findelte.

Opvarm ovnen til 50 grader.
Hæld saltet ud på en bageplade beklædtmed bagepapir og kom saltblandingen i ovnen i ca. 30 minutter.
Posted By

Cecilie Hollænder Madsen

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader