logo

Indkøbskurv

indkøbskurven er tom
gå til kurven

Search

Tilmeld dig vores KlubSpiren og få alle fordelen allerede i dag!Tilmeld dig - klik her
Allerede kunde - login her

    Laktosefri Mad

    Producenter

    Laktosefri Mad

    Langt flere mennesker end nogensinde før er i dag vidende om, at de lider af laktoseintolerance. Er laktosefri kost så ensbetydende med en række store afsavn og dermed aldeles kedelig mad? Nej, tværtimod! Selvom du er laktoseintolerant, kræver det i dag som sådan ingen omlægning af spisevaner og ernæring. Madlavning er heller ikke blevet mindre spændende. Så mangler du fødevarer, der både er laktosefrie og økologiske? Fortvivl ikke! Hos Netspiren finder du et stort udvalg af laktosefri mad.
    Sortering:


    Den hvide revolution
    Er du kandidat til laktosefri kost, kender du helt sikkert til en række symptomer. Et par af de vigtigste er mavesmerter og oppustethed, når du fx har nydt et godt stykke flødeskumslagkage, en dejlig latte macchiato eller en lækker is. Du kan let blive testet for laktoseintolerance. Intolerancen betyder i grove træk en mangel på enzymet laktase, som nedbryder mælkesukkeret, laktose. Er du ny i det laktosefrie univers? Ingen grund til at fortvivle! Det bugner i dag med laktosefrie fødevarer, og hos Netspiren finder du en buffet af laktosefrie produkter. Kan du ikke modstå svigermors nybagte fristelser eller mormors gammeldags chokoladekage, er laktasetabletter bestemt en mulighed. Snupper du en tablet lige inden indtagelsen af de laktoseholdige godter, klarer du frisag.

    Selvom laktose ikke er din bedste ven, behøver du ikke at vinke farvel til god chokolade eller dejlig flødesauce. Vegansk ernæring bliver nemlig også mere og mere trendy. Lige præcis den trend vil helt sikkert komme dig til gode! Er man veganer, undgår man som bekendt mælk. Indeholder det enkelte produkt derfor ikke mælk, er den automatisk laktosefri. Sortimentet af mælkefrie produkter vokser altså stødt – ligeså gør dit udvalg. Du kan stadig nyde dine favoritretter uden at gå på kompromis med smagen. Er du løbet tør for laktosefri stegemargarine, når den står på pandekager – så sørg altid for at have en delikat kokosolie fra Cocosa på lager. Det er en lækker alternativ madolie med neutral smag og duft. Altså helt optimal. Har du ikke nået at købe laktosefri fløde til dine lækre flødekartofler onsdag aften? Så tag et kig ind i forrådsskabet, hvor du helt bestemt finder den økologiske mandelfløde fra EcoMil eller den økologiske soyafløde fra Naturli’. Man vænner sig nemlig helt automatisk til at bygge et lille lager op for altid at føle sig på den sikre side. De utallige muligheder i dag er ganske enkelt revolutionerende.

    Mor, hvorfor må jeg ikke få det?

    Har dit mindre barn lige fået konstateret laktoseintolerance, kan du på vejen gennem supermarkedet ikke undgå at møde spørgsmål som fx: "Mor, hvorfor må jeg ikke få lige den der chokolade, når jeg nu så godt kan lide den?" Barnet fortsætter selvfølgelig med at tale godt for sin sag og slutter nok med at sige: "Jeg plejer da godt at måtte få sådan en chokolade, når du skal købe mange varer." Mælken er et af vores kæreste næringsmidler – ikke mindst for vores børn. Specielt for dem er den en vigtig kilde til værdifulde vitaminer og mineraler. Byggesten, som er afgørende, når de skal vokse. Laktosefri mælk betyder dog heldigvis ikke, at disse næringsstoffer er fjernet. Laktosen er bare blevet "sorteret fra". I andre laktose- eller mælkefrie produkter kan fx den vigtige calcium være tilsat. Så der er ingen grund til bekymring. Giv under alle omstændigheder dit barn en vitaminpille dagligt – så er du i hvert fald på den sikre side. Gennem laktosefri ernæring åbner der sig en helt ny verden. Det vrimler lige pludselig med en masse ukendte, men spændende ingredienser. Indkøbssedlen bliver med det samme udvidet, men ikke til det dårligere.

    Er dit barn dog helt ved at gå i spåner over, at det nu skal undvære sin elskede Nutella? Så prøv at friste med en yummy spansk hasselnød praline. Tro det eller ej – den har faktisk sunde fedtstoffer og en super lækker smag. Mulighederne er i hvert fald mange. Stop din tidskrævende søgning på nettet! Hos Netspiren finder du et hav af laktosefrie hverdagsprodukter – lige fra knækbrød, landbrød og færdigretter til snackbars og slik samt almindelig og raw chokolade. Er du helt ny i det laktosefrie køkken, og føler du dig stadig helt på bar bund? Eller søger du bare et par tips og forslag til den daglige madlavning, så er den let overskuelige bog, "Glutenfri og mælkefri Hverdagsfavoritter", lige den, du står og mangler. Behøver din mad kun at være laktose- og mælkefri og ikke glutenfri, kan du nemt tilpasse retterne efter dit behov. Et liv uden laktose er derfor ikke nødvendigvis helt forfærdeligt for dit barn. Der er ikke tale om en gennemgribende kostomlægning. Det er bare meget vigtigt, at hele familien i videst muligt omfang spiser det samme. På den måde får barnet ikke følelsen af, at det er anderledes. Så gå på opdagelse i den store buket af laktosefrie madvarer her – Netspiren vil guide dig!

     

    Vi er E-Mærket

    For din sikkerhed


    Kreditkort