Couscous & Bulgur

Vidste du, at økologisk couscous og bulgur faktisk er super sunde alternativer til pasta, ris og kartofler? De har et højt næringsindhold og passer perfekt ind i en sund og grøn livsstil. Den nordafrikanske couscous og den orientalske bulgur har allerede længe været et hit hos danskerne. De er nemlig ikke bare sunde – de er også nemme at tilberede. Opskrifter med de to specialiteter er mange, og Netspiren tilbyder netop disse to lækkerier af den fineste økologiske kvalitet.
Couscous er for afrikanerne, hvad bulgur er for araberne, hvad pasta er for italienerne, hvad ris er for kineserne, og hvad kartoflen er for danskerne. Altså er både couscous og bulgur uundværlige ingredienser! Couscous har sin oprindelse i Nordafrika, hvor den tæller som en basisfødevare. I Marokko er den sågar en nationalret, og den forekommer generelt i flere varianter alt efter, hvor du befinder dig. I Algeriet får couscous sin gule farve pga. safran, og i Tunesien tenderer den snarere i retning af orange pga. græskar. I Nordafrika kommer den næsten dagligt på spisebordet, og i det orientalske køkken er den også en basisfødevare. Couscous indeholder ikke så mange kalorier og er fedtfattig, men er rig på proteiner, planteolier, vitamin E, forskellige B-vitaminer og mineralstoffer såsom magnesium og jern samt sporstofferne, calcium og zink. Derudover har den en dejligt mættende effekt, og du vil ikke blive sulten lige med det samme. Jamen, er couscous og bulgur ikke mere eller mindre det samme? Mange danskere forveksler couscous med bulgur og bulgur med couscous. Selvom de vinder mere og mere indpas på det danske spisebord, er det langt fra alle, der kender til forskellen på de to og deres oprindelse. Svaret på spørgsmålet er i hvert fald: Nej! Couscous er semulje af durumhvede, som ved fremstillingen gøres fugtig, laves til bittesmå rislignende "kugler" og tørres. Den er hvidere, lidt mere "klæbende" og har en lille og rund form. Du kan lynhurtigt tilberede den ved bare at koge den i vand. Sådan tilberedes den lynhurtigt i Europa, men i Nordafrika er tilberedningen noget mere tidskrævende. Her bliver den nemlig på ægte traditionel vis i stedet dampet i en si over en gryde – en slags todelt gryde kaldet "couscousière". Det er en mere skånsom metode, som bevarer den kornede lette struktur. Couscous indgår ofte i smagfulde retter med fx fisk, kylling, lam, magert oksekød eller bare sammen med friske sprøde grønsager og en masse krydderier! De traditionelle grønsager, der ofte bliver brugt sammen med couscous i det nordafrikanske køkken, er bl.a. tomater, græskar, kikærter og zucchini. Den gyldne bulgur stammer derimod fra det orientalske køkken og består af knækkede, dampede og tørrede kerner af durumhvede. Traditionelt bliver bulgur flittigt anvendt i uimodståelige krydrede gryderetter med kød og grønsager, som smager efter mere! Den er også en delikat ingrediens i salater. I modsætning til couscous har den et lidt højere fiberindhold på niveau med perlespelt og er noget grovere og fastere i konsistensen. Hermed ikke ment noget negativt om couscous og dens blødere konsistens. Begge er lækre på hver deres måde! Både økologisk couscous og økologisk bulgur er fantastiske alternativer til det gængse danske tilbehør og kan sørge for en lækker afveksling på spiseplanen i en travl hverdag. Tilberedningen af dem begge er helt enkel og lynhurtig – og på kun få minutter får du et nyt, spændende og delikat tilbehør. Find lige præcis din variant her hos Netspiren. Vi garanterer couscous og bulgur i 100% ren økologisk kvalitet!

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader