Menu

Kærlighedshormonet

Navnet hentyder til hormonets evne til at virke muskelsammentrækkende og dermed til at kunne fremkalde og stimulere fødselsveer.

Senere forskning har vist at oxytocin ikke kun er et fødselsrelateret feminint hormon. Det dannes hos begge køn i forskellige situationer og er kroppens eget indre middel til sænkning af et for højt stressniveau. Oxytocin har dog en af sine absolut vigtigste opgaver i tilknytningen mellem dig og din baby.

Oxytocin dannes i nerveceller i hjernen og udskilles til blodbanen gennem hypofysen, der er en lille hormonproducerende kirtel. Op til fødslen bliver kvindekroppen langt mere modtagelig for oxytocin. Hormonet udskilles i stor stil under fødslen og er med til at reducere smerteoplevelsen. Når barnet er født fortsætter dannelsen og udskillelsen af oxytocin. Hormonet stimulerer nu amningen, og er medvirkende til at hæve din kropstemperatur på forsiden af kroppen så den lille får varme.

Og netop den tætte kropskontakt der opstår når du ammer eller giver flaske, bærer dit barn, masserer det, bader det, skifter det, vugger det osv. udløser oxytocin både hos dig og den lille. For barnet betyder din omsorg og udskillelsen af oxytocin, at det bliver roligt, tilpas og trygt og dermed får de mest optimale betingelser for vækst, indlæring og mental udvikling.

Og dig selv?
Ja, uden fuldstændigt at få reduceret moderkærlighed og empati til en række kemiske processer i hjernen, så er der i moderne hjerneforskning belæg for at oxytocin sænker blodtrykket, dæmper stress, skærper iagttagelsesevnen og gør dig mere empatisk, social og rummelig. Alt sammen kompetencer der er nødvendige i opfostringen af et barn - og ret så nyttige i livet som sådan.

Og du som giver omsorg, varme og kærlighed fortjener det også selv. Så foretag dig alt det der booster dig med velværehormoner. Det gør i særdeleshed kropslig nærhed og berøring men også andre sanseindtryk såsom dufte, musik, lækker mad og ikke mindst - positivt, fredfyldt nærvær med andre.

Af jordemoder:
Helle Broch Nielsen Uddannet socialpædagog, zoneterapeut og jordemoder.
Arbejder på fødegangen på Sydvestjysk Sygehus.
Læs mere fra Helle på hendes blog - Jordemoder Lounge
Posted By

Cecilie Hollænder Madsen

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader