Menu

Nemt glutenfrit grovbrød ala rugbrød

Ingredienser:
60 gram solsikkekerner
35 gram hørfrø
35 gram sesamfrø
65 gram knækket boghvede (eller boghvedekerner, hvis man ønsker et kerneholdigt brød)
65 gram boghvedemel
65 gram fuldkornsrismel
65 majsmel
65 gram hirseflager
65 gram tørrede svesker
20 gram HUSK loppefrøskaller, bare de almindelige
5 dl. koldt vand
2 spsk. olivenolie eller kokosolie
½ tsk. groft salt
¼ pakke frisk gær
Vej alle ingredienserne præcist af.
Sådan gør du:
Solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø blendes til det nærmest ligner mel.
Hæld den blendede blanding op i en røreskål. Lidt af vandet blendes med svesker, og sveskemosen hældes op i røreskålen. Bland melsorterne og knækket boghvede, og rør det i blandingen med HUSK, salt og gær. HUSK?en skal ikke gelere først, da blandingen ellers bliver for sej at røre. Tilsæt olie og rør godt i ca. 5 min.

Dejen er meget sej. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir, og læg dejen i formen. Det er nemmest med en spiseske, hvor man lægger lidt i af gangen og presser dejen godt ned. Læg lidt vand på toppen og glat dejen ud, så den ligger jævnt. Lad dejen hæve i ca. 1 time. Det ser ikke ud af en hævning, men brødet hæver omkring 1-2. cm. og gæren arbejder, også når brødet bages.

Sæt brødet i en forvarmet ovn på næstnederste rille ved 170 grader alm. luft. Bag brødet i 65 minutter. Lad brødet stå uden for ovnen i formen i et par minutter, så der dannes lidt fugt på papiret, så løsnes det nemmere. Tag papiret forsigtigt af, og lad brødet køle af på en rist. Ikke velegnet til frysning. Holdbarhed ved stuetemperatur er 2-3 dage.

Tip 1: Ønskes et lidt mere syrligt brød kan der tilsættes 1 tsk. eddike til dejen.

Tip 2: Krups laver en meget fin minihakker, der kan rumme ca. ½ liter. Den er genial til at hakke/kværne frø i, og kan bruges alle steder hvor man skal blende mindre portioner, dog ikke is.

Mange tak til Marlene Pedersen for denne opskrift.
Netspiren.dk
Posted in Brød & Boller By

Cecilie Hollænder Madsen

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader